|
|
|
|
Blog index
» louis
| 14-10-2008 |
Er du hardcore?
Der er meget snak om hardcore-gamers og casual-gamers i denne generation. Dette plejede i og for sig ikke at være noget, man tænkte særlig meget over, jeg mener, enten var man gamer eller ej. Men ting har ændret sig i denne omgang og vi er nu skilt op i to bestemte grupper. Meget af "skylden" kan man give Nintendo, der nærmest ene og alene har skabt casual-gamer begrebet og rimeligvis er fanebærerne når det kommer til at lefle for denne bestemte gruppe, der ofte indebærer folk i en lidt mere "ekstrem" aldersgruppe og det smukke køn. Sony og Microsoft er naturligvis heller ikke uden skyld, da deres maskiner - til at starte med - var af sådan en pris, at det krævede en del mere dedikation end blot: "hmm.. det ser da skægt ud."
Da punkter angående casual-gaming er unødvendige, da alene det at læse en blog på en spil-relateret hjemmeside udelukker dig, vil jeg nu opstille nogle punkter, der vil gøre det nemmere for dig, at finde ud af præcis hvor hardcore du er. Andre spørgsmål vedrørende selv-indsigt, må du stille din psykiater, kæreste og/eller begge.
Hvis din kæreste slog op, efter en desperat forklaring på, hvorfor du finder brugen af et plastik sværd og skjold nødvendig når du spiller Zelda: Twilight Princess.... - Såååå' du nok hardcore.
Hvis du er den glade ejer af en GTA4 sportstaske og safe-box (som du stadig ikke ved hvad du skal bruge til).... - Såååå' du nok hardcore.
Hvis din udklædning til diverse kostume-parties kræver en længere forklaring, der som regel omhandler "de gyldne 8-bit dage".... - Såååå' du nok hardcore.
Hvis du har spillet Oblivion i over 200 timer OG du blærer dig med dette ellers forstyrrende faktum.... - Såååå' du nok hardcore.
Hvis du var nede over, at man ikke selv kunne tage Spartan-hjelmen på, da du købte Halo 3 Special Edition.... - Såååå' du nok hardcore.
Hvis du ejer et lyssværd i en eller anden form (ja, der er en connection - tænk over det).... - Såååå' du nok hardcore.
Hvis du nogensinde har råbt: "Flank 'em!", "Cover me!" eller "I need back-up!" i et headset.... - Såååå' du nok hardcore.
Hvis du er begyndt at bruge tal og sære forkortelser, når du skriver OG du antager at alle ved, hvad helvede du snakker om.... - Såååå' du nok hardcore.
Hvis du nogensinde har kalkeret frække spil-babes fra blade eller instruktionsbøger, og gendannet dem med bare bryster....(ik' fordi der er noget galt med det!!!) - Såååå' du nok hardcore.
Hvis du giver dit joypad små kendetegn, når du tager dem med over til venner, ud af en umiskendelig frygt for at komme til at tage HANS ellers identiske stykke hardware med hjem.... - Såååå' du nok hardcore.
Hvis du rent faktisk har "samlet dem alle".... - Såååå' du nok hardcore.
Hvis du er overbevist om, at du - med al din 1. person shooter erfaring - ville kunne klare dig tilfredsstillende i en evt. krigssituation.... - Såååå' du nok hardcore.
Hvis du omtaler digselv som "casual-gamer".... - Såååå' du nok hardcore.
Ellers nogle punkter jeg mangler? |
|
Du skal logge ind for at læse og skrive kommentarer. Der er 3 kommentarer. |
|
|
|