Tidligere i dag gik jeg og funderede lidt over tilværelsen, og om hvordan universet er blevet til, og pludselig slog det mig!! Vi er fandme i December! Da jeg senere kiggede på min kalender, så jeg noget som overraskede mig endnu mere. Det er snart jule aften! Eller, vi er da iværtefald halvvejs. Det betyder jo selvfølgelig at det snart er tid til gaver, og fed mad. To ting, som gør mig rigtig glad (men jeg er ikke fed!!!)
Da jeg så kom hjem og tjekkede postkassen lå der en pakke til mig. Jeg tænkte "HOLY FAWK!", smed min cykel ind i hækken, og skyndte mig ind for at åbne pakken. Det viste sig at det var min µ-ziq cd, som jeg havde ventet på her de sidste par dage.
Man hører efterhånden tit at grafikken ikke betyder noget, i forhold til gameplayet. Det passer nu ikke helt! Igår valgte jeg at sætte Just Cause i maskinen, og flyve lidt rundt i min mini-helekopter.
Wow! Hvor er det spil egentlig flot. Især når man tænker på at det udkom i 2006. Draw distancen er virkelig imponerende, og det er nok det største map i et free roaming spil nogensinde. Der er nu noget særligt ved at flyve rundt mellem bjergene, mens solen er på vej ned. Just cause er et godt eksempel på at grafik har utroligt meget at sige, og at det endda nogengange kan give en lyst til at spille et spil, som måske er en smule kedeligt. For just cause har ikke meget at byde på hvad angår missioner. Der er 21 story missioner som kan klares på fire timers tid, og en helvedes masse strogholds. Problemet er bare at de alle er den samme mission man gentager igen og igen.
Men når alt kommer til alt, så kan jeg sagtens anbefale Just cause. Det henvender sig dog mest til folk, der nyder at flyve rundt og nyde udsigten, eller køre sin bil ud over en klippe og se den rulle.
Hvad er der sket med musikvideoer de sidste 10 år?! Her den anden dag sad jeg og så MTV, mens jeg ventede på min Xbox downloadede Mercenaries 2 demoen. Lige pludselig hører jeg lyden af en kat der bliver pelset i live, og tænker "Oh noes! Lållipåp!", og ganske rigtigt. Nu skulle man trækkes igennem Lil' Waynes Lollipop endnu engang! Jeg har efterhånden set den video en del gange, men jeg forstår stadig ikke hvorfor jeg gør det. Jeg fatter den ikke! Lige meget hvor mange gange jeg ser den video, så undrer jeg mig stadig over den. Den har jo absolut intet med sangen at gøre. Men det er nok mig den er gal med. Videoen er sikkert så fantastisk at min bette hjerne slet ikke kan rumme alt den genialitet, på én gang... eller.
Men nu skulle det her blårg indlæg jo heller ikke handle om talentløse musikere, og meningløse videoer. Det skulle handle om Chris Cunningham's video, Come to Daddy. Baseret på Aphex Twin's nummer af samme navn. I stedet for at lege analyse-dude, så vil jeg linke til videoen så i selv kan se den. Den er AWSUM!
Jeg er godt klar over at de fleste herinde ikke ligefrem deler min musiksmag, men giv videoen en chance. Den er alt for sjov. Især hvor monstret, eller hvad det er, endelig træder ud af fjernsynet og råber den gamle dame i hovedet.
Og så gør det jo heller ikke noget at det hele er rigtig flot redigeret! Jeg elsker den video : >
Sad og søgte lidt på Google efter hans album Volume 2, da jeg stødte på den her. Jeg har kun en ting at sige: Hvis Console.dk nogensinde skal have nyt design, så lad Ceephax lave det!
